Om Asgård området
Asgård området består af fire integrerede institutioner,.
Asgård Børnehus: har plads til 36 vuggestuebørn og 68 børnehavebørn. Asgård børnehus ligger længst mod nord og er en af Køge Kommunes nyeste institutioner. Asgård Børnehus har nogle gode fysiske rammer og et dejligt undenomsareal. Asgård børnehus ligger kun få meter fra Asgård skole. Få flere informationer om Asgård Børnehus ved at klikke her Asgård børnehus
Moseengens børnehus har plads til 40 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn. Huset er nyrenoveret og er en lille oase med sin dejlige legeplads med mulighed for bål og sjove lege på det udbyggede stisystem på legepladsen. I Moseengens børnehus elsker vi dyr og har i vores fællesrum, både undulat og akvariefisk til stor fornøjelse for børnene. Få flere informationer om Moseengens Børnehus ved at klikke her Moseengens børnehus
Tigerbo har plads til 40 børnehavebørn og 12 vuggestuebørn. I Tigerbo er der et trygt børnemiljø og kort afstand fra vuggestue til børnehave. Alle kender alle - både børn og voksne. I Tigerbo er legepladsen lige blevet renoveret med nye legeredskaber og en skøn overdækning, hvor der foregår mange aktiviteter både sommer og vinter.Få flere informationer om Tigerbo ved at klikke her Tigerbo
Børnehuset Spiren har plads til 24 vuggestuebørn og 50 børnehavebørn. Huset er ved at gennemgå en større ombygning så pladsen bliver bedre udnyttet i forhold til de mange aktiviteter der foregår. Huset er lyst og dejligt og ligger centralt - tæt på Ølby stationscenter. Få flere informationer her om Børnehuset Spiren
Områdestruktur
De fire dagtinstitutioner i Asgård-Området har et forpligtende samarbejde med hinanden og er forbundet med en fælles områdeleder og fælles budget.
Hvert hus har deres egen leder, der er ansvarlig for det pædaogiske arbejde, det daglige forældresamarbejde og personaleledelsen.
Områdelederen er hovedsageligt den administrative leder, der har det overordende ledelsesansvar med ledelsesopgaver som f.eks. økonomi og forældrebestyrelse.
